Skærtorsdag
Kørte ture > 2021-25 > 2022 > April
Forår siger kalenderen – men temperaturen er stadigvæk kun med et ciffer. Tørvejr er det dog i det mindste. 7 MC satte kursen mod mødestedet hos Q8/AutoCramer i Bramming til fælles afgang mod Torvet i Esbjerg. En enkelt havde været meget tidligt oppe og på farten for at slå følge. Finn som ellers er fraflyttet lokalområdet fik lyst til at gense de gamle venner i Tirsdagsklubben. Gensynsglæden var vist gensidig for alle. Kl 10 sharp blev kursen sat mod hesten på Torvet i Esbjerg – stedet hvor Tirsdagsklubben normalt kan findes – men ikke i år. Mærkelig måde at pladserne blev anvist af de uniformsklædte. Vi blev forment vor sædvanlige plads og forvist til Kongensgade – men lidt senere fik andre lov til at køre ind på Torvet. Ingen logik i vore øjne. Men ellers var alt ved det gamle efter 2 år med Corona nedlukning. Diverse medier melder om ca 1000 motorcykler. Måske sandt nok – men tilskuere var der til gengæld rigtig mange af. Tirsdagsklubben ønsker alle en God Påske og et godt MC år.
Vi ses.
Klik på Globus
for at se hvordan
og hvor vi var virker endnu ikke
----->