12-10-2010
Tørvejr, ja da – men mørket kommer hurtigt. 14 cykler med en enkelt bagsæder mødte trods alt op for at få en tur på Mc. Selv bossen himself mødte op, selv om det var lige ved at HP var smuttet igen. HP havde nemlig glemt at få en dåseøl med i tasken – det går jo aldrig. Lys – eller mangel på samme var aftenens store tema – mere herom længere nede i teksten. Ingen tvivl om aftenes tur, HP førte an. Via Høe, Ilsted, Sejstrup, Strat, Alsbro, Gredstedbro, Store Darum, Allerup, Opsneum og Ålbæk endte vi, ja nemlig ja, hvor vi startede. Hos Q8 i Bramming. Sig så ikke at HP ikke tænker på de som gerne vil bruge lidt mønt på kaffe og snoller. Og nu kommer vi til det med lyset. Benzinmanden, Peter Jørgensen, manglede baglys – og et par dask til lygten var denne gang ikke nok. Nye pærer må der til Peter – ingen vej udenom. I aften burde vi måske omdøbe benzinmanden til kaffemanden. Peter elsker den der opmærksomhed det gir, når noget lige som svømmer under BMW’en. Den anden med oplysningsbesvær var Lis på Harley’en. Så er det jo dejligt at Erling ska samme vej :-)
Nogen vil måske sige tak for denne sæson – men de seje tar lige de 2 sidste tirsdage med.
Vi ses
Klik på Globus
virker ikke for denne aften -
men se i næste uge
hvor turen da foregik ----->