19-8-2014
Anders, denne hårde nyser, har sendt følgende tur-rapport:
Der var mødt 10 mc.er frem, trods truende skyer, som givetvis indeholdt vand. Med en Triumph i spidsen kørte vi fra Bramming og via Kjærgård og Vilslev, kørte vi med retning mod Kammerslusen, men da en byge truede, kørte vi igen lidt ind i landet, hvilket vil sige Jedsted, Hillerup, Farup og derefter til Kammerslusen, og vi undgik faktisk bygen, der truede. Vi holdt pause under sejlklubbens halvtag, hvor vi fik den sædvanlige gode gang "klogesnak" Der blev sadlet op igen og kursen blev sat mod Låningsvejen. Der var stadig truende skyer, men vi nåede dog Låningsvejen i tørvejr. Af cyklerne og lidt gang i tobakken, men straks trak skyerne sig sammen om os fra alle verdenshjørner, og det begyndte så småt at dryppe lidt, og vi blev derfor enige om, at køre den direkte vej hjem. Da vi nåede Ø. Vedsted blev det til direkte regnvejr, hvorefter vi hele vejen rundt om Ribe kørte i regnvejr. Ca. halvvejs mellem Ribe og "solskinsbyen" Gredstedbro, stoppede regnen og solen brød igennem. Da vi nåede Gredstedbro, stod jeg af, hvorefter resten fortsatte til Bramming. Tak for en - ikke så lang - men stadig lige hyggelig tur - som altid.
Vi ses
Klik på Globus
virker ikke for denne aften ------>>