27-3-2018
Kørte ture > 2015-20 > 2018 > Marts
Så kom dagen da endelig. Dagen som der er set frem til med (H)julelys i øjnene. Jo, denne første tirsdag efter at uret igen er skruet en time frem har sandelig været savnet. Lige så savnet som at komme afsted på 2 hjul igen.
Og kunne man så mærke glæden ved at møde ligesindede. JA, bestemt. Skønt temperaturen bestemt ikke var til korte bukser og bar mave. Men humøret kan man ikke pille af en kører i Tirsdagsklubben. Modtageren af Humør-legatet 2017 Jørn havde bestemt stadig et fuldt opladet taletidskort – og han brugte det!! Målet blev denne aften ikke det som vi plejer at lægge ud med – vi var kun lige nok til at være mange, 7, så Åtte Bjerge må vente til vi er endnu flere. Ole Søulk har været ind over og turen kan som sædvanlig ses ved at klikke på Globus herunder. Men hvad var målet så?? Vi røber det her: Tirslundstenen. Alle havde en fin aften, skønt Kong Gyllerod gjorde sit til at svine de flot klargjorte cykler til. 100% med retur til udgangspunktet, og alle med ret til at håne de som ikke var med denne første tirsdag i sæson 2018.
Vi ses
Klik på Globus
for at se hvordan
og hvor vi var
----->