21-6-2016
Efter bare én dags regnvejr trænger man igen til sol, tørre veje – og en is eller grillpølse. Så det blev der kørt efter i aften. Der skal ingenting til før alle straks får kysen og lufferne på og er klar til afgang. De 21 MC med 1 bagsæder begav sig ud på en rute som i starten kun førerhunden kendte målet for. Efter godt en times kørsel var de fleste nok klar over målet denne aften: Bork Havn. Is så store, at selv grandvoksne mænd tabte pusten, gled ned. Andre var mere til en pølse med rødt og gult. En dejlig stemning med snak og latter gjaldede ud over havnen. En aften med lidt mere end de 2x45 km som ellers er gennemsnittet. Følg ruten ved klik på Globus herunder (men først når sømanden igen har landlov)
Klik på Globus
-
og se
hvor turen foregik ----->