22-5-2012
Sol, næsten 27 grader og 37 MC incl 1 sidevogn og med i alt 4 bagsæder og 1 ”dødvægt”. Efter 2 tirsdage med regn var humøret i top i aften. IS er efterhånden blevet et must – men vi lover altså IKKE at det er hver aften at vi rammer en butik som sælger den slags. Men i aften var det muligt, idet turen forløb, med Peter Hansen i front, via Sejstrup, Gredstedbro, Ribe, Roager, Frifelt og Skærbæk for at lande på Rømø. Der er stadig nye som lige snuser til Tirsdagsklubben – og heldigvis mange som kommer igen og igen. Hjemturen den direkte vej Rømø, Skærbæk, Brøns, Rejsby, Hviding, Ribe, Gredstedbro og Sejstrup til udgangspunktet. Lidt øf var der måske. Vi er en klub for alle, men måske skal vi til at gøre det lidt tydeligere at hastighederne på landevejene skal kunne præsteres. Vi var mange i aften, så mange at vi fylder rigtig meget i trafikken. Derfor er det yderst yderst vigtigt at vi ikke sinker trafikken. Dette skal ikke misforstås, men er mere ment som en konstatering.
Vi ses tirsdag – og meget gerne Pinse-lørdag.
Klik på Globus
- og se ruten for i aften ------>>