11-7-2023
Kørte ture > 2021-25 > 2023 > Juli
Lige
præcis halvejs i sæson 23 er denne aften. Ikke just en perfekt sommeraften – flere af de
12 MC havde fået et par dråber undervejs til mødestedet hos Q8/FORD i Bramming.
Men når bare ikke vi ville køre mod vest eller nord – så var vi vist nogenlunde
sikre på en tur i tørvejr. Ferietiden er over os – men humøret hos de
tilbageblevne er stadig på max. Steffen plejer at være sidste mand, så når han
er kommet kan vi godt liste af sted. Dog ikke i aften, for da blev Henrik
rosinen i pølseenden. Det må de dog klare indbyrdes. Af sted det gik. Fasanhøner
og en selvsikker fasankok måtte vi vige for. Og kun med et par enkelte dryp
nåede vi til bestemmelsesstedet, Vongshøj ved Løgumgårde. Ikke i bagende sol –
men behageligt bænkede på de velvoksne bord- bænkesæt. Måske vi skulle ha
forlænget vor rast med 10 minutter! For hold da op hvor dråberne da pludselig
havde set sig arrige på os på turen hjemover. Som hvepse om en sukkermad ramte dråberne.
Regnen stoppede naturligvis igen, og netop som vi kørte ud af Roager kom solen.
Nu var vor lykke gjort. Troede vi. For snakkelysten var stor da vi ramte
udgangspunktet. Måske for stor. For pludselig skulle vi lige ha en sidste
hilsen fra det høje. Sådan gik denne tirsdag aften. 91%
Keep the rubberside
down. Vi ses.
Klik på Globus
for at se hvordan
og hvor vi var
----->