13-8-2019
Kørte ture > 2015-20 > 2019 > August
Endnu en
tirsdag aften oprandt og vejret havde været lidt op og ned i løbet af dagen,
men 15 cykler med en enkelt bagsæde havde dog fundet pladsen ved Q8 i Bramming.
Og nu da den sædvanlige førerhund mente at høsten var vigtigere end
Tirsdagsklubben, måtte en anden jo så træde til og forsøge at finde vej ud i
det danske landskab. Destinationen blev valgt til Bork Havn og turen ud gik
gennem Grimstrup, Roust, Varde, Tinghøj, Lunde og Lydum inden vi endelig ramte
havnen i Bork. Turen gennem Varde gav desværre lidt problemer med at få alle
med grundet alle lyskrydsene og reserveførerhunden kan kun beklage den valgte
rute (GPS....). Efter lidt venten var alle med igen, og dog, for pludseligt
havde Rolf's kinøjser åbenbart problemer med at tage gassen og sakkede bagud,
den videre forklaring kendes desværre ikke. Vel ankommet Bork Havn viste
det sig så at den sædvanlige Havnekiosk havde lukket så inden stop valgte vi at
køre videre til Pizzabar og Is-cafe i den anden ende af havnen. Under pausen
kunne Karsten så lige fortælle Vagn at hans bagskærm sad og hoppede, så den
blev lige fikset lidt nødtørftig for sikker hjemtur. Det næste emne var
koblings-greb og hvor lette sådan nogle kunne være. Ny deltager Kim havde en
model magen til Jørgens Yamaha, dog var denne sidste nye skud på stammen og der
var åbenbart stor mærkbar forskel på en ny og Jørgens "gamle" model.
Det varer vist ikke længe før Banks MC får et besøg. Hjemturen valgte GPS'en så
skulle være samme vej som på vejen ud, den hurtige lige linje, 58km, og den
mest snoede mulighed.... 58km. Så reserveførerhund valgte en lille omvej på
turen gennem Henne Stationsby og Oksbøl med hvad der hertil hører af lidt
sjovere veje i det terræn. Vel hjemme var vi 10 cykler tilbage, så rundt 66%.
Vi ses.
Klik på Globus
for at se hvordan
og hvor vi var
----->