13-6-2023 - Tirsdagsklubben

Gå til indhold

13-6-2023

Kørte ture > 2021-25 > 2023 > Juni

Sommeren og varmen er over os – og nogle sukker efter lidt skygge. Solen er en streng herre når ikke der ind imellem kommer en lille sky forbi. Det fik de 24 MC med 2 bagsæder at mærke denne aften i Tirsdagsklubben. Det lykkes engang imellem at finde et nyt sted til den indlagte pause – men desværre ikke så tit et sted med Is-hus. Og asfalten i vor geografi er efterhånden godt afprøvet. Så at sætte en kurs og overraske med et nyt mål er ikke helt nemt. Øst – Vest blev der kommenteret på at være kørt et par gange – men i al fredsommelighed. Fly-spot stedet ved Billund Lufthavn blev målet for turen denne tirsdag aften. Undervejs blev Legoland passeret – men der så nu noget lukket ud efter en varm dag. Skygge fandt vi til gengæld – og det er dejligt når nu kostumet er påkrævet undervejs – ja så er det rart med lidt luft. Solen var næsten mere skarp på hjemturen end på udturen – eller også var det kombinationen af sol og smadrede insekter på visiret som gjorde at opmærksomheden blev skærpet. 75%
Keep the rubberside down. Vi ses.


Klik på Globus

for at se hvordan
og hvor vi var

----->

Tilbage til indhold