23-8-2022
Kørte ture > 2021-25 > 2022 > August
Sol, varme og tørvejret fortsætter til glæde for Tirsdagsklubben. Skønt vi er tæt på efteråret hvor tiden vi har til rådighed i dagslys bliver kortere og kortere – ja så var denne aften én af de lyse. 15 MC med 1 bagsæder begav sig mod solen – men inden den kom alt for langt ned til at genere. Målet var denne aften at kunne indtage en is til synet at solnedgangen over HO bugt. Vi var tids nok fremme til at nå begge dele – men hold da op for en lang næse vi fik. Skyerne gled for og dækkede totalt for solen – og hvad værre var: ISHUSET har lukket om tirsdagen! Det har den da aldrig før været. Sur røv. Men snakken gik og den lune aften blev nydt i godt selskab. Så er det bare så ærgerligt at fordi vi er tæt på éns hjem – ja så dropper man bare ud af kolonnen én efter én. Førerhunden overvejede faktisk at stikke hjemover ligesom de 5 drønnerter og så ellers tilbyde kaffe og kage til de trofaste – men så kom fornuften tilbage. Nemlig at ”Vi slutter hvor vi starter” Sådan, folkens!. 66%
Keep the rubberside down. Vi ses.
Klik på Globus
for at se hvordan
og hvor vi var
----->