13-10-2009 - Tirsdagsklubben

Gå til indhold

13-10-2009

Kørte ture > 2009-14 > 2009 > Oktober

Det var så måske årets sidste tirsdagsklub-aften i 2009. Vi håber selvfølgelig at vi kan få den sidste tirsdag med også, inden vi igen skal ha havemøblerne ind (sommertid slutter) Hele 15 cykler mødte op i et pragtfuldt solskinsvejr. Selv om det er blevet køligere - så kan et par solstrejf stadig få en mc til næsten at starte af sig selv. Bare ikke HP's. Men batteriet på hans cykel er da også kun 12 år - men købe et nyt batteri - nixen!!! Så hellere skubbe dyret i gang. Men HP kom - og det var der jo også andre der gjorde. HP førte an, via Sejstrup, Strat, Gredstedbro mod Ribe - men via Gl.Koldingvej. Så forbi Amtsgården på Sorsigvej til Mosevej, til venstre ad Nørremarksvej til Obbekærvej for så at ende hos Skovgrillen på Hovedvejen. Endelig fandt HP et sted hvor der kunne købes pølser, kaffe mm. Som det ses på billedet blev Børge endelig fotograferet med andet end en cigaret i hånden. Vagn er selvskreven til en pølse - selv om de er "DYJE". Lisbet var som sædvanlig til møde - så stakkels sultne HP fik stillet sulten udenfor hjemmet. Nå, farvel til enkelte som tog den direkte vej hjem - resten (ca halvdelen) fulgtes tilbage til Q8 i Bramming til lidt extra hyggesnak inden opbrud.

Vi ses forhåbentlig en sidste køreaften endnu.


Tilbage til indhold