20-9-2016
Næsten en gentagelse af sidste uges betragtning om vejr og deltagerantal. Ikke at man som fører af MC er træt af det – tværtimod. Og mon ikke de 17 MC denne aften alle er enige heri? Maskotten Vagn er tilbage i vanlig stil med friske bemærkninger. Selv Preben havde fået styr på Guzzi’en – troede han. Mere herom lidt senere. Denne aften var så sidste aften i sæson 2016 hvor vi fik en pause undervejs. Det bliver tidligt mørkt. Men vi nåede en frisk kørt tur med de udfordringer som store landbrugsmaskiner giver og som kan følges ved klik på Globus herunder. Pausen blev henlagt til Strandpromenaden ved Stryhns Isbar i Hjerting. Ikke en vind – og vi var lige tidsnok fremme til at se den flotte solnedgang. Hygge snak og en kaffetår eller andet fra dåse blev der også tid til før opbrud. Retur-ruten via Esbjerg havn med alle de store rigge med lange ben og lys som en juleaften. Svagere og svagere blev lyset på Preben’s Guzzi – men Preben nåede Bramming med lys som fra et stearinlys for derefter skyndsomt at begive sig hjemover. En lydmæssigt stille aften, Carl på arbejde og Jørn med pt opbrugt taletid.
Klik på Globus
-
og se
hvor turen foregik ----->