Vagn Andersen - Tirsdagsklubben

Gå til indhold

Hoved menu:

Vagn Andersen

ÆRESMEDLEM

Det er med stolthed at Tirsdagsklubben kan udnævne


Vagn Andersen


til


Æresmedlem nr. 1


At være i stand til aktivt at deltage i Tirsdagsklubben,

skønt dåbsattesten er blevet 80 år er bare rigtig flot!


Tirsdagsklubben ønsker

STORT TILLYKKE


- og håber på fortsat mange gode stunder i tiden fremover.




Ugeavisens HC Andersen skrev 4-8-2016 dette:

80 årige Vagn Andersen blev æresmedlem af Tirsdagsklubben

Kammeraterne fra MC klubben overraskede deres gode ven med pokal og rødvin.

Når Vagn trækker visiret ned og starter sin flotte italienske Moto Guzzi, er der ingen, der kan forestille sig, at det er en 80 årig, der sidder i sadlen og gasser op. Det er ganske vist.
Men selv på sin 80 års fødselsdag kan man godt blive overrasket. Og det skete torsdag aften, hvor Vagn sammen med familien fejrede den runde fødselsdag på Endrup Kro. Vagn kunne pludselig se kammeraterne komme trillende forbi den flotte gamle kro - én efter én på deres motorcykler, og han sagde bagefter, at han ikke kunne forstå, hvorfor de pludselig kørte på en torsdag. Det hedder da "Tirsdagsklubben", og Vagn har været med siden starten.
Så han rejste sig fra fødselsdagsbordet og gik ud for at hilse på kammeraterne. Først da gik det pludselig op for ham, at de var kommet på grund af ham.

Æresmedlem med humørlegat
Lars V. Hansen fra klubben tog ordet på medlemmernes vegne. Han lykønskede fødselaren med de 80 og udnævnte ham til klubbens første æresmedlem.
Vagn modtog derefter en pokal og rødvin samt et hurra fra kammeraterne.
Lars Hansen spurgte forsigtigt - henvendt til Vagns hustru - om de måtte lægge beslag på ham mange år endnu ?
Det var der vist ingen problemer med.

Humørspreder
Vagn er samtidig indehaver af klubbens "Humørlegat", som man har et år af gangen. Ingen tivivl om, at det var en vellidt og meget sympatisk fødselar, der blev afbrudt midt i kroens fantastiske "stegt flæsk med persillesovs".
Vagn kvitterede med en håndbajer fra krostuen. Den blev skyllet ned udenfor i den smukke aftensol, inden medlemmerne fortsatte deres "easy ride" tilbage mod Bramming.
Initiativtageren til Tirsdagsklubben, Hans Peter Dam, som ellers har skruet lidt ned for MC aktiviteterne, havde også fundet lædertøjet og motorcyklen frem for at tage turen med og hilse på sin gamle MC - ven.

TIRSDAGSKLUBBEN
ønsker
Hjertelig Tillykke

Billederne nedenfor er venligst stillet til rådighed af Ugeavisen

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu