21-9-2010 - Tirsdagsklubben

Gå til indhold

21-9-2010

Ture tidligere år > 2010 > September

24 cykler og 3 bagsæder. Det var vi denne dejlige solskins-aften kunne ”skrave” sammen. Og netop Skrave var målet for denne aftens tur. For 1 år siden blev én af klubbens medlemmer påkørt og dræbt på denne tid af året. Derfor var det en fin tur lige at slå et smut forbi kirken og aflægge gravstedet et besøg. Det var ellers lige ved at turen var endt i ren elendighed. HP ska altså snart ha brillerne på når han kører forrest. Det gik fint til Gørding og videre mod Stenderup, Føvling og Foldingbro.  Så kom skiltene som HP altså IKKE bed mærke i. Så en tur af en fin skovvej endte, ja endte med en gravemaskine på tværs. Vende om – og tilbage. Bedre held så med den direkte vej til Københoved? Ikke meget. Store udgravninger gjorde gennemkørslen til noget af en prøvelse. Men igennem kom vi – og ankom alle til Skrave og Skrave Kirke. Flere var på kirkegården for at se stenen med Holgers navn – ja så kommer der altså nogle tanker frem. Så lidt skiller liv fra død. Pausen blev brugt til lidt drilleri og snak – ja bl.a om webmasters udenlandstur.  Dagene er efterhånden noget korte – så hurtigt blev der sadlet op igen. Hjemturen forløb så i ly af mørket til Foldingbro, Tobøl, Jernved og Ilsted før Bramming igen blev nået. En bøn lyder stadig – følg nu gruppen tilbage til Bramming. Det er uhøfligt mod turlederen at køre egne veje – vi er vel en klub – og ikke en flok individualister??


Vi ses


Klik på Globus
virker ikke for denne aften -
men se i næste uge
hvor turen da foregik  ----->

Tilbage til indhold