20-7-2010 - Tirsdagsklubben

Gå til indhold

20-7-2010

Ture tidligere år > 2010 > Juli

Så blev det igen tirsdag og selvfølgelig skinnede solen fra en skyfri himmel - som altid. 22 cykler klar til tur med 2 bagsæder, flot fremmøde her i ferietiden. Men noget var alligevel anderledes denne tirsdag. Både "formanden", der er på vej til Paris og Webmasteren, der høstede, var fraværende, sidstnævnte skal dog undskyldes lidt da han havde indsat en reserve istedet - og endda noget kønnere en af slagsen, hvilket var et smukt træk af ham. Med mangelen på "førerhunde" blev efter lidt diskuteren overladt til Peter W., der jo har taget teten før. Men også her var denne tirsdag slet ikke som den plejer. Hu-hej det gik af de store veje over Aalbæk, over motorvejen ved Kjersing, syd om Tarp, øst om Kjelst og syd om Oksbøl gik det i den lige linie til Blåvand. Trods de store veje, var farten til tider i underkanten, men det var en del trafik der var den store skyldner her. Ved ankomst Blåvand var der igen noget der var anderledes end det plejer at være. "Vi holder altid på række!" Dette blev på ingen måder overholdt i aften, men der var også mange turister i byen denne meget varme aften, så undskyldt igen. Men om ikke andet gav det et godt is-salg til de lokale. Og varmt var der. På trods af at Vagn fik tilbudt følgeskab til pølsevognen, takkede han nej. Efter en lang pause på en god times tid, gik det igen hjemad. En del takkede allerede for følgeskabet ved rundkørslen ved Billum, hvilket var lidt synd, da turen hjemad var betydelig mere "hyggelig" end turen ud. Turen gik over Janderup, syd om Varde og ud over Roust, Grimstrup, Endrup og tilbage til Q8. Det skal dog siges at der var 12 cykler ved ankomst Bramming. Men til en anden gang: Den hyggelige del af turen skal altså være på vejen ud!
(Webmasters kommentar: Tur-forløbet er vel beskrevet af Ole Højlund - som ellers ikke er meget for at få omtale ;-)

Vi ses



Klik på Globus
- og se ruten for i aften
------>>

Tilbage til indhold