6-8-2019 - Tirsdagsklubben

Gå til indhold

6-8-2019

Kørte ture 2019 > August

6-8-2019. Fornyelse, det mente vores vært denne aften skulle være temaet. Ikke at de som har været med gennem flere år kunne mærke det. Men vi må medgive Peter at Vejers er et pragtfuldt sted. Særligt når man som os med 24 MC og 2 bagsæder indtager området. I år var 9.-gang vi nød godt af gæstfriheden. Historien om kakkelovnen og sommerhuset KLIP får en lille drejning år for år, og da nogle endnu ikke havde hørt historien insisterede resten af gruppen på at få den. Og det fik vi. Og vi fik pølser med lokale brød til, lidt drikkelse samt 3 slags kager i overflod med tilhørende kaffe eller the. Fornyelse, hvor er den så? Jo, vi flytter en uge i 2020 hvor vi igen er inviteret til Vejers, et gruppebillede og et strandhotel som til den tid sikkert er på vej til at blive erstattet af noget nyt. Denne aften sluttede med et ”Tak for denne gang, vi ses til næste år” inden vi i samlet trop begav os mod vest for at se om der mon stadig er vand i æ haw. Det var der, heldigvis. Et dyt og vink til vore værter og turen derefter mod udgangspunktet i Bramming. Mætte af dejlig mad og godt samvær. 62%
Vi ses.


Klik på Globus

for at se hvordan
og hvor vi var

----->

Tilbage til indhold