18-8-2015 - Tirsdagsklubben

Gå til indhold

18-8-2015

Ture tidligere år > 2015 > August

Dette blev en aften, stort set, helt efter Oles hoved. 19 MC kunne vi mønstre denne aften hvor skyerne truede med at lade strålerne gøre os til fisk. Men det skulle vise sig at vejret faktisk opførte sig anstændigt. Ole bad om at blive førerhund – og sådan blev det. I et, for flere, noget friskt tempo gik det af mindre, men absolut gode veje. Og pludselig var der pause, inde midt i Sædding. Og hvorfor netop her? Joh, fru Berit havde tidligere nævnt at hun gerne ville se os til lidt hygge på terrassen. Og sikken hygge. I røg og damp stod den gamle maskinmester og tilberedte store fine pølser. Selv hunden var lige ved at blive sulten, igen. Og kaffe og kage. Joh, det er hårdt at køre MC. Tak til Ole & Berit for et godt initiv, sådan noget kan vi rigtig godt lide. Opbrud, ja, farvel og tak for i aften. Opbrud blev der også på hjemturen, Et par ”klaphatte” var årsagen til at vi nåede Bramming af flere omgange. De står til en kammeratlig samtale ved først givne lejlighed. Ruterne, som Ole kørte, ses ved at klikke på Globus herunder.

Vi ses



Klik på Globus
 - og se
hvor turen foregik  ----->

Tilbage til indhold