5-6-2012 - Tirsdagsklubben

Gå til indhold

Hoved menu:

5-6-2012

Ture tidligere år > 2012 > Juni

Sol, kraftig vind og ikke mindst, Tørvejr. Det fik i aften 19 MC med 2 bagsæder til at troppe op. En længere tur har længe været ønsket, så det blev da også imødekommet i aften. Via Endrup, Agerbæk, Hovborg, Hejnsvig og Billund gik turen til Bikerstedet Stakladen & susogbonneshave, nord for Billund. Der er et stykke vej derop - og hjem. Mere om det senere i beskrivelsen. Pølser var der ikke for mange af til at starte med - men de kom, så også Vagn, HP og Carl kunne få sulten stillet. Der var ikke overvældende mange på dette træfsted i aften, så det var vist godt at vi mødte op. Vi skal huske at komme de steder som tar vel imod os - ellers forsvinder de jo bare igen. Hjemturen forløb, igen via Hejnsvig, Hovborg, Glejbjerg, Rebelsig ------ ja længere nåede Carl ikke. Tanken var tom, skønt fuld tanket før opstart. Hvorfor så? Joh, Carl er med til at holde gang i olieindustrien. En 2-cylindret som kun kører på 1 cylinder og lukker spandevis af benzin direkte ud, skaber omsætning. 12 liter til 117 km, det koster! Men så har vi da alle fået et godt grin - og Carl en opgave med at blive "røgfri"

Vi ses.



Klik på Globus
- og se ruten for i aften
------>>

Tilbage til indhold | Retur til hoved menu