26-10-2010 - Tirsdagsklubben

Gå til indhold

26-10-2010

Ture tidligere år > 2010 > Oktober

Man ska sommetider holde sin k****. Men mere om det senere. Til denne aften, den sidste i denne sæson,  mødte der 14 cykler og 2 civilister op. Sol kl 18.30 er et overstået kapitel – men vi tar det hele med alligevel. At køre en lille tur, kunne man mærke på stemningen, var et must. Så med HP i spidsen (ham vender vi også tilbage til) gik turen ud af Bramming mod motortrafikvejen. Derefter i pæn formation mod Gredstedbro afkørslen, videre mod Vilslev, Kongeådal, Hillerup og Farup til Ribe. Dog kun for, Ved Skoven, igen at sætte kurs tilbage, via Gredstedbro og Sejstrup til – næh nej – ikke i aften – næh mod HP’s carport. HP havde forstået, at når man åbner kæften, så bliver man taget på ordet. I sommer, da Tirsdagsklubben kørte eskorte for Team Rynkeby, var HP så stolt over os at han ”kom til” at råbe ”a gir en øl og en pøls, knajter” Så det gjorde HP så. Grillen havde han tændt før køreturen – så det var bare om at komme i gang. Se det faldt i god jord – og måske er HP tilgivet - bare lidt for den ellers mangelfulde fremmøde i 2010. Se, når HP kan huske, så må Bo Grævling vel også kunne. Vi drømmer stadig om den kage han skylder, så en tirsdag aften omkring 26 maj 2011 ville være passende, Bo!! Civilisterne, Teddy og Carsten – jow jow, de indfandt sig også. Vi ser dog gerne at de begge i 2011 igen møder op, på hver sin cykel – og IKKE i bil!!
Tak til alle der har kørt med i 2010. Vi siger på gensyn igen i 2011, men vi siger samtidig velkommen i 2011 til såvel nye, såvel som kørere vi ikke har set til i 2010.
Vi ses igen i 2011, den første tirsdag efter sommertiden igen er startet.


Vi ses


Klik på Globus
virker ikke for denne aften -
men se i næste uge
hvor turen da foregik  ----->

Tilbage til indhold