3-7-2018 - Tirsdagsklubben

Gå til indhold

3-7-2018

Kørte ture 2018 > Juli

Piet Hein har begået dette gruk: Den som kun tar en spøg for spøg og alvor for alvor har forstået begge dele dårligt. Men ikke at det gør noget når det gælder en grill-pølse. 15 MC trodsede bold i tossekassen og mødte op incl et fransk visit fra Sjælland. Gæstekøreren havde fundet Tirsdagsklubben via Touring Clubben og deres opgørelser over MC Mødesteder. Pga omtalte grill-pølse, som altså IKKE blot er en pølse, men en Ringrider-pølse, havde giveren udtrykt ønske om at vi kørte en lidt længere udtur for så at slutte hjemme i haven. Og sådan blev det. Og derfor blev turen også for nogle en uigennemskuelig rute. For hvor pokker sku vi hen? Ruten kan som altid ses via Globus herunder. Forhistorien for omtalte grill-pølse er lidt drilleri for en smule starthjælp en tirsdag aften for nogle uger siden. Kun den ene ”skubber” var dog til stede i aften – så måske vender vi tilbage senere i denne sæson? En stor tak for mad til Karsten – men ikke mindst tak til fru Lis for at lægge have til.
Måske fordi vi næsten var i mål blev aftens tal: 40% retur.
Vi ses.


Klik på Globus

for at se hvordan
og hvor vi var

----->

Tilbage til indhold